HVORFOR SKAL DER SATSES PÅ CYKELFREMME PÅ LOLLAND-FALSTER?
Det skal man blandt andet forbi der er mange hundrede nye arbejdspladser på Lolland-Falster i cykelfremme indsatsen - men først og fremmest skal man gøre det fordi det betyder noget for befolkningen på Lolland-Falster.
Det bliver bedre at bo på Lolland-Falster i bevidstheden om at ungerne igennem et skoleforløb kan cykle sikkert til skole, og at man kan tage cyklen efter arbejdstid med nogle få minutters cykling imellem havelågen og smukke rekreative stier i det åbne land.
Det kan have meget store konsekvenser, som får positive afledte effekter på Lolland-Falster i form af positiv branding, bedre liv og meget store besparelser på sundhedsområdet. Det har i mange år været almen kendt at den daglige dosis cykling er sundt.
Det nye er at Transportministeriet har sat tal effekterne, som blandt andet viser at en dansker i gennemsnit sparer samfundet for ca 8 kr pr kørt kilometer på cykel. Der ligger et meget grundigt arbejde forud. Det er enorme besparelse som det kan akkumulere på sundhedsområdet, som gør investeringen i cykelfremme på Lolland-Falster til en god forretning.
Det er ikke fiktive skrivebord beregninger - det er helt reelt at hjertekarsygdomme, cancer mv er meget bekostelige for samfundet. Den vigtigste besparelse er selvfølgelig de lidelser der følger et belastende sygdomsforløb. Nu har vi så økonomernes ord for at vejen til evig ungdom på Lolland-Falster holder ude i cykelskuret.
DEN FAGLIGE BAGGRUND By og Landskab har fået lov til at arbejde med og udvikle cykelinfrastruktur i Nakskov. Der er efter hollandsk forbillede udviklet et højklasset cykelrutenet i byen, som har betydet at mange nakskovitter er kommet op på cykelsadlen, at der er sket et markant fald i ulykker med cyklister samt at byen har fået smukke byrum med røde cykelstier og gadetræer. Det sidste har blandt andet haft den konsekvens at huspriserne er steget jvf evaluering fra 2019.
Disse erfaringer skal nu rulles ud på Lolland-Falster i et ambitiøst net af knudepunkter, der forbindes med attraktive cykelveje. Knudepunkterne er udviklet og testet i Holland og Belgien og lokaliseres med omhu på Lolland-Falster, således at der skabes smukke trafiksikre cykelveje der hvor cyklisterne har behov. Det vil sige både hverdags stier, skoleveje og oplevelsesruter der viser det bedste frem af Lolland-Falster.
LOKAL CYKELVIDEN By og Landskab er meget taknemmelige over at have fået muligheden for at udvikle et eksperimentarium i Nakskov. Det har først og fremmest betydet at der er udviklet solid viden om hvordan man etablerer højklasset cykelinfrastruktur med billige anlægsmetoder og hvordan man gør en by sikker at cykle i. Da vi startede skete der 22 ulykker med cyklister i Nakskov. Det er nu reduceret til 4. Den viden har vist sig at være meget efterspurgt. Derfor By og Landskab blevet markedsledende på den nationale scene, og arbejder med cykelplanlægning mange steder i Danmark. By og Landskab har arbejdet med projekter som cykelgader og supercykelstier i Aarhus, Cykelparkering i byrum i København, Den Midtjyske Cykelstjerne i Viborg Kommune, hele den Bornholmske cykelinfrastruktur, nationale cykelruter, cykelfærger mv. Efter Corona er der overalt i Europa fokus på cykelfremme. Derfor arbejder By og Landskab nu også på at eksportere vores viden i et godt samarbejde med danske ingeniørrådgivere, til resten af Europa. Men det hele startede i Nakskov.
Billeder, illustrationer og video: By og Landskab
Ring, skriv endelig for spørgsmål og kommentarer Philip Rasmussen: 51 37 69 80 pr@byoglandskab.dk