Kunne du tænke dig at
blive en af Europas førende
cykelplanlæggere?
OM STILLINGEN ByogLandskab har i de senere år fået mange muligheder for at udvikle cykeltrafik og cykelinfrastruktur. Det er tydeligvis et voksende marked både i Danmark og i udlandet. Det er også et marked, som kræver nytænkning for at honorere de meget store politiske forventninger, der er knyttet til cyklens mange udviklingsperspektiver. Det er baggrunden for, at vi ønsker at investere i denne udvikling. Vi har brug for en dygtig, selvstændig projektleder, som kan manøvrere og udvikle professionelt i et turbulent marked.
KVALIFIKATIONER Dine vigtigste kvalifikationer er dine personlige kvalifikationer. Du skal kunne arbejde struktureret og udviklingsorienteret og bidrage i pressede processer med idérigdom og gerne en god portion humor. Du skal være i stand til at skabe den gode stemning og dialog med nøglepersoner, samarbejdspartnere og bygherrer. Interessen, forståelsen og den faglige baggrund i cykelplanlægningens facetter er naturligvis en forudsætning.
Du kan enten have en baggrund som arkitekt med visuelt blik for indpasning og formgivning af ny cykelinfrastruktur i bymiljøer og i det åbne land - eller du kan have en baggrund som ingeniør med erfaringer inden for planlægning og projektering af stianlæg. Uanset din baggrund, skal du have blik for at tænke i helheder. Fremtidens cykelinfrastruktur skal holde i mindst en hel generation, og løsningerne bliver kun langtidsholdbare, hvis du kan arbejde tværfagligt og være i meningsfuld dialog med slutbrugerne.
Med hensyn til vores kommende internationale samarbejder er det ikke afgørende, at du har konkret international erfaring, men at du har drive til at opdyrke samarbejdsmuligheder i udlandet med de nødvendige sprogkundskaber.
LØN Du aflønnes efter gældende overenskomst med tillæg af dine særlige kvalifikationer, kompetencer og netværk.
ANSÆTTELSESSTED Vi arbejder digitaliseret og har ansatte flere steder i landet - og har gode erfaringer med distancearbejde i relation til det sociale, produktiviteten og den faglige sparring. Vi har også kontorer flere steder i landet, så vi finder en god løsning til den rette medarbejder.
ANSØGNINGSFRIST 2. Juni 2021 på mail: job@byoglandskab.dk
STARTTIDSPUNKT Det er ikke afgørende, da din ansættelse er en langsigtet satsning. Vi finder en løsning, så du kan afslutte det, du er i gang med, på en ordentlig måde.
Du er meget velkommen til at ringe til Philip Rasmussen på mobil 51 37 69 80, hvis du har spørgsmål til stillingen eller sende en mail til job@byoglandskab.dk