I Danmark begyndte man i 1976 systematisk at registrere uheldsoplysninger, og de første 10 års viden om cyklistulykker i Nakskov var alarmerende læsning. På 10 år var der i byen sket 177 ulykker, hvor der var cyklister involveret. Nogle af ulykkerne havde flere cyklister involveret, således at ialt 184 cyklister havde været involveret i ulykker. Af dem var 152 kommet til skade, 7 var omkommet og kun 25 slap uskadte eller med lettere skrammer. Det skulle blive udgangspunktet for et statsstøttet cykelruteforsøg som blev sat værk i 1988 i et tæt samarbejde imellem kommunen og Vejdirektoratet.
Dengang blev der udarbejdet en cykelruteplan for byen, som var inspireret af cykelrutenettet i Delft i Holland, som skulle vise sig at passe fint til Nakskovs cykelpuls. De første gader som blev ombygget var Nørrevold og Perlestikkergade, hvor henved halvdelen af byens cykelulykker var lokaliseret. Gaderne havde været hovedlandevej indtil 1984, og fungeret som adgangsvej til færgerne til Langeland. At færgetrafikken forsvandt med etableringen af den nye færgehavn i Tårs og omfartsvejen imellem Halsted og Branderslev ændrede ikke på sikkerhedssituationen for cyklisterne. Der var fortsat et bredt vejprofil, som lagde op til høje hastigheder i kombination med den særlige asymmetriske bystruktur i Nakskov, hvor boligområderne ligger nord for Nørrevold og Perlestikkergade, mens bykernen og arbejdspladserne ligger sydfor.
Det statsstøttede cykelruteforsøg blev afsluttet i 1992 og evalueret i årene efter. Siden er der suppleret med flere cykelprojekter, og i 2010 blev der udmøntet 8 mio fra Transportministeriets Cykelpulje som i kombination med midler fra Miljøministeriet gjorde det muligt at realisere en samlet opgradering af Nakskovs Cykelrutenet til 23 mio, som afsluttes i sommeren 2019.